Kropsanalyse
En kropsanalyse viser dig sammensætningen af fedt, muskler og væske i din krop og giver en status på din generelle sundhedstilstand.
Hvordan foregår det?
Analysen bliver lavet på en Tanita vægt, som på 20 sekunder analyserer din kropssammensætning via en Bioelektrisk Impedans Analyse (BIA). Du træder op på en plade, og så sender apparatet svage, elektriske signaler gennem kroppen og registrerer forskellene i modstanden i kroppens muskulatur, fedtvæv og væske.
Når målingen er gennemført, skrives resultatet i et skema, der giver dig et overblik over din kropssammensætning. Mange bruger det i forbindelse med kostomlægning og lignende, som en motivation til at forbedre deres resultater. Skemaet gør det også nemt for dig at følge din udvikling, hvis du senere får lavet endnu en analyse.
Hvad viser analysen?
En Tanita kropsanalyse viser blandt andet:
-
Vægt
-
Fedtprocent
-
Fedtmasse
-
Muskelmasse
-
Mængden af visceralt fedt (det farlige fedt, der sidder omkring dine organer)
-
BMI
-
Kropsalder
-
Væskebalance
Resultatet viser dig, hvad din krop er bygget af, og du kan også se, hvordan dit resultat er i forhold til anbefalingerne for dit køn og din alder. Det kan være meget motiverende at følge sin udvikling, når man er eller skal i gang med at forbedre sin kost og sundhed, og derfor er kropsanalysen også en naturlig del af et vægttabsboost med infrarød behandling.
Praktisk info
Du får først taget målinger af din krop (kg, fedtprocent, muskelmasse, visceralt fedt (det farlige fedt) og body age), og bagefter gennemgår vi analysen sammen. Du får et skema med resultatet med hjem.
Hvor lang tid tager det?
En analyse og gennemgang tager 15 minutter.
Pris
Tanita kropsanalyse
15 minutter
Kr. 99,00

